Slægtsdata side 59 (Noter)

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Occupation: Fæster Skovgård, kirkeværge

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Fra dem nedstammer den såkaldte "ældre Skovgaardslægt" i Starup sogn. Jf. Kancelliets Brevbøger får Hans Jørgensen Haar "19/2 1635 bevilling til at beholde sin gård på livstid, således at den ikke udlægges til officerer. Har fæstet gården af Gunde Lange befalingsmand på Ørum slot, da dette var forlenet med Koldinghus slot, og har givet ham nogle hundrede daler til minde".

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Occupation: Fæster på Tamdrup Bisgård, Tamdrup Sogn, Nim Herred, Skanderborg Amt

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Fri for ægt og arbejde

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Retur til hovedside

Occupation: fæster af Tamdrup Bisgård, heredsfoged i Vor-Nim herred

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Occupation: Herredsfoged i Brusk hd og selvejer i Vester Nebel

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

I 1609 blev han herredsfoged og blev da fritaget for landgilde i tiden 1609-1615. Jf. Koldinghus lensregnskab 1610-11 drejede det sig om følgende til Koldinghus:
1 td. salt, 1 bolgast, 10 skp. kværst, 2 sk. leding, 1 mk. haar, 1 mk. garn, 1 brændsvin, 10 læs ved, 0,5 læst. kul, 6 sommerheste - for dem 2 mk. og 6 skp. havre, 10 vinterheste - for dem 2 mk. og 10 skp. havre, 3 jægerheste - for dem 21. sk. og 1 alb.
Sammen med delefoged Søren Bertelsen i Dons skulle han af en ålegård årlig give 1 fjerding ål. Fra samme lensregnskaber citeres:

“Jørgen Andersen i Nebell, herredsfoged i Brusk herred, Nis Buck i Eltang og Mads Andersen (Jørgens bror?), borger i Kolding og tingskriver, gør vitterligt for alle, at efter Guds byrd 1610 lørdagen den 27 oktober på foreskrevne ting for dom og ret var skikket Søren Bertelsen i Dons, kgl. majestæts delefoged i forskrevne herred, lovligt bedes og fik et fuldt tingsvidne af 8 dannemænd, som var Nis Buck i Eltang, Nis Poulsen i Møsvraa, Jens Sørensen i Viuf, Mads Poulsen i Haastrup, Per Buck i Lilballe, Vollu Staffensen i Harthe, Kresten Hansen i Bramdrup og Vollu Ebbesen i Hørup, hvilke forskrevne 8 mænd alle vidnede på deres gode tro, sjæl og ret sandhed, at de så og hørte samme dag og tid på forskrevne ting for dom, at for dem vidnede med oprakte fingre og hellig ed Jens Persen i Dons, Per Jensen, Hans Nielsen og Jon Jebsen der sammesteds, at de var udi Dons mølle i dag med Jens Laursen, slotsfoged på Koldinghus, og Søren Bertelsen i Dons, delefoged i Brusk herred, deres overværelse, at skulle vurdere og overveje det halve bo, som fandtes i forskrevne mølle, som Morten Hansen møller var frarømt med hans egen hustrus søsterdatter, Dorritte Jensdatter, som han beligget havde. Og da fandtes i forskrevne mølle dette efterskrevne gods, som hans hustru Maren Mortens tilhørte, som endnu besidder forskrevne mølle, som var 4 køer, de to vurderet til 8 daler, en hoppe af to 4 daler, en seng af to 4 daler, halvparten af det korn, der fandtes 2 daler, og halvparten af en lille bryggekedel 2 daler. At de så for os dette vidner, vi med vor besegling her nedenfor. Actum ut supra”.
Fra dette anepar nedstammer forfatteren Harald Kidde.

1621-34 var han kirkeværge i Vester Nebel. Et skøde fra Brusk herredsting af 12/2 1597 tilgik Jørgen Andersen i Nebel og hans hustru Lene Jørgens fra Jørgens to fætre Madz Rasmussen i Bramdrup og Rasmus Rasmussen af Faster og flere af deres medarvinger. (I 1610 levede i Bramdrup jf. jordebogen en selvejerbonde med frit jordegods Hans Rasmussen Haar, men ingen af navnet Madz Rasmussen).

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Occupation: selvejerbonde i Vester Nebel

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

I 1591 skødede Mette Anderskone (altså Mette Hansdatter) som enke sammen med børnene til Hans Bertelsen (børnenes fætter) på Eltanggaard den del af Eltanggaard, der svarede til hendes arvepart, og som stammede helt tilbage fra hendes farmor Mette Tuesdatter, som havde en fuld søsterlod i gården. Da Hans Bertelsen som herredsfoged i Brusk herred den 20. Juli 1590 fik de samme fritagelser, som hans far Bertel Hansen havde haft, og Casper Markdaner indførte ham i jordebogen som ejer af Eltanggaard, gjorde Mette Anderskone sammen med sønnerne Jørgen og Mads (hvorfor ikke sammen med de øvrige søskende?) krav på deres arvepart, der stod i gården. (Se under ane nr. 1554-1555 a.). Casper Markdaner gav så i overensstemmelse med sædvanlig praksis ordre til, at 12 frænder sammen med ridefogeden som hans stedfortræder skulle samles for at vurdere gården og sige, hvem der skulle have den. De 12 frænder var Søren Griis i Tolstrup, Jørgen Buch i Lilballe, Niels Buch i Lilballe, Tyge Terkelsen i Eltang, Mads Jensen i Eltang, Anders Nielsen i Viuf (disse 6 frænder havde Hans Bertelsen krævet for tingsdom), Hans Jepsen i Højrup, Thomas Jespersen i Stenderup, Mads Jørgensen i Stenderup, Tord Jensen i Møsvrå, Jesper Jensen i Møsvrå og Nis Madsen i Vester Nebel (en Haar?), disse 6 frænder havde Jørgen Andersen (Haar) i Vester Nebel krævet for tingdom på sin mor Mette Anderskones vegne. Frænderne udstedte så følgende samfrændebrev:
Vi forn. 12 samfrænder kendes med dette vort åbne brev, at vi var forsamlede i Eltang i den bondegård, forn. Hans Bertelsen nu bor i med lensmandens vilje og samtykke, velb. Kasper Markdaner til Søgaard, høvedsmand på Koldinghus, og med ridefoged Peder Jensen i hans overværelse på lensmandens vegne, at omkende, granske og forfare, hvilken af arvingerne samme bondegård bør at besidde.
Da efterdi forn. Hans Bertelsen bor på samme ejendom og er arving dertil og findes indskreven i kgl. Maj. Jordebog for skyld og landgilde deraf og findes god og vederhæftig for at holde gården og ejendommen ved magt og udrede skyld og landgilde og med arvinger skel og fyldest efter recessen, sagde vi ham: Samme bondegård og ejendom til at bruge og besidde, og satte vi samme bondegård og dens tilliggende ejendom, fire otting jord over al Eltang skov og mark et qvarter ringere (4 - 1/4 = 3 3/4 otting), til otte hundrede mark danske at være værd til købs og et pund hartkorn til skæppeskyld over al kongelig tynge...
Dette vedstår vi forn. 12 samfrænder med vor ed og besegling trykt neden på dette brev, med vor kære lensmands besegling næst for trykt.
Actum Eltang fredagen næst efter Dominica esto mihi ( d. 19. Febr) anno 1591.
Hans Bertelsen beholdt så gården og Mette fik sin arvepart. For selvejerbøndernes vedkommende praktiseredes den skik, at børnene ikke straks fik den arv, der ved skiftet efter forældrene blev dem tillagt. Det var der ikke altid penge til. Arveparterne blev så stående i gården, indtil den som fik overdraget gården, fik råd til at betale dem ud. Der kunne således gå mange år, før den sidste kunne få sin arv. Når en arving så fik sin arv, udstedte denne et afkaldsskøde.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Anders Hansen (Skriver) var selvejerbonde i Vester Nebel og herredsskriver i Brusk herred.

Anders Hansen var medarving til Eltanggaard, hvilket gav anledning til en arvesag, som enken Mette Jørgensdatter på sine og børnenes vegne måtte føre mod sin svoger.

Der herskede jo den gamle skik, som særligt selvejerne praktiserede, hvor børnene ikke straks fik deres arv, som blev dem til del ved skiftet efter forældrene. Det var der sjældent penge til. Deres arvepart blev således stående i gården, indtil den søn, der havde fået den overtaget, fik råd til at betale dem ud. Der kunne gå mange år, før al arv var afviklet. Når en arving omsider fik sin arv, udstedte han så et afkaldsskøde til ham, der sad på gården og dennes hustru.

Lensmanden på Koldinghus Caspar Markdanner gav ordre til, at 12 frænder sammen med ridefogeden som hans stedfortræder skulle samles for at taksere gården og sige, hvem der skulle have den. Takseringen blev foretaget, og kendelsen blev således, at Hans Bertelsen, der var sønnesøn efter Hans Nielsen

"samme bondegård og ejendom at bruge og besidde, og satte vi samme bondegård og dens tilliggende ejendom, fire otting jord over al Eltang skov og mark et quarter ringere (4 - 1/4 = 3 3/4 otting), til ottehundrede mark danske at være til købs og et pund hartkorn til skæppeskyld over al kongelig tynge..... Dette vedstår vi 12 samfrænder med vor ed og besegling næst for trykt. Actum Eltang d. 19. Febr anno 1591."

Hans Bertelsen fik altså gården. Et skøde fra Mette Anderskone (Haar) og hendes sønner til Hans Bertelsen og hans hustru er dateret 1591, så hun har fået sin arvepart med det samme.

Fra: Slægten Haahrs tilknytning til Eltanggaard, af John Helt Green, Slægten Haahr 1995.

Kilde
Forfatter: Peter Helt Haahr
Kilde: Slægten Haahr tids- og personalehistorie især fra Vestjylland
Kilde: 1979

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: selvejerbonde i Vester Nebel og muligvis herredsfoged i Brusk herred

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Mads Haar er den ældst kendte af slægten fra Vester Nebel. Formentlig er han også født der. Han må have haft en vis position, idet han havde retssager med de adelige Skeeler på Nygaard. Der hersker ingen tvivl om, at slægten på dette tidspunkt er lavadelig. En kvindelig Haar skulle i 1300-tallet have været gift med Tue Skeel til Lengsholm. (Danske Atlas V 264, Hofmanns Adelsmænd I 38, Giessing III 118).
Fra Danske Magazin 4. rk. 1. bd. kan citeres:
Side 117, år 1545: “ Mads Haar i Nøbøll en forskrefftt til landsdommerne i Nørrejutland, att thee hjelpe hannom fore til landstingit saa møgiitt som loug oc rett er ”.
Side 216, år 1546: “ Mats Haar i Nebbell citat Nielss Skiel tiill Nygaardt for en delle, som handt haffuer kommet hannom paa, som handt men mett urett at møde samme tiidtt “.
Side 298, år 1547: “ Mazs Haar i Nebøll ett oprejsning for en loug, som han gaff emod Iffuer Skiell oc therfor nederfeldig giortt oc haffuer optinget emod Iffuer Krabbe på ko. mtts. vegne “.

Side 299, år 1547: “ Anders Mattssenn i Nebøl och Rasmus Matssenn ibidem en opreysning for en lough, som the ginge mett Mazt Hordt ibidem emodt Iffuer Skeell oc ther for bleffue nederfeldigh gjordt och haffue optingett til Iffuer Krabbe, embizmanndt paa Collinghuss paa ko. mats. wegne “.

Side 300, år 1547: “ Mazs Haardt i Nøbelle en opreysning for en fortthe, som handt waar mett at suerie till Pouell Tøussuessens gaardt i Starup och optingede emodt Erich Krabbe paa ko. mats. vegne “.

Side 346, år 1548: “ Mazs Hord i Nybell citat Maz Nielsen, Chresten Pouelsen, Hans Jensen, Per Hordtt, Per Nielsen ibidem, for att thee thennom skall were wittherligtt om en trette, som er emellom hannom oc Niels Skiell tiill Nyegaardtt, att thee møder oc star theres sandingen tiill i dag otte dage “.

Det er formentlig gårde og jord, der strides om, idet der er tale om lovhævd. Som det fremgår af ovenstående citat side 299, år 1547, er det Mads Haars sønner Anders og Rasmus, som er med i sagen. Man lægger også mærke til, at der i Vester Nebel også bor en Per Hordtt, som kunne være en bror til Mads Haar. Slægten har i hvert fald haft mindst to gårde i Vester Nebel, idet der i en af sagerne nævnes en Jørgen Haar, måske den samme som den i lensregnskaberne 1610 nævnte jordegen bonde Jørgen Madsen.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Herredsfoged i Brusk herred og selvejer af Eltanggaard

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Hans Nielsen Skærup fik 1543 sammen med sin søn Oluf skøde på Eltangsgaards tilliggende ejendom ved dom afsagt i Ribe af Christian III og hans retterting. Forud for denne dom havde der været langvarige stridigheder med Laurids Tuesen, den mand der sad på gården i 1530. Ved skiftet efter faderen Tue var der åbenbart 4 arvinger, nemlig Laurids Tuesen som vel var den ældste samt to brødre og en søster. De to brødre havde hver fået en gård, men søsteren Mette Tuesdatter, som var gift med herredsfoged Niels Pedersen og mor til Hans Nielsen, havde ikke fået sin søsterlod.

Den stod stadig i gården så mange år efter. Det havde nok kostet dyrt, at de to brødre skulle have hver sin gård. Så der var måske ikke penge til Mette i første omgang. Mette Tuesdatter var så død inden 1530 uden at have fået sin arvepart. Foruden Hans Nielsen havde Mette og Niels også datteren Anne Nielsdatter, der var gift med Hans Enevoldsen i Gårslev. Dette par havde imidlertid i 1530 solgt og skødet deres arvepart - en søsterlod - i Skærupgaard til Hans Nielsen, som var ejer af denne gård. Samtidig med at han købte søsteren ud af sin egen gård, fik han fra hende og hendes mand et 20-årigt uopsigeligt pant i Eltanggaard svarende til Anne Nielsdatters arvelod. Hans Nielsen havde således to arvelodder svarende til moderens søsterlod. I de følgende år har der været retssager ved herredstinget og muligvis også ved landstinget i Viborg, hvor Hans Nielsen har krævet sine rettigheder i Eltanggaard og den ubebyggede jord på Bjert Mark. Men Laurids Tuesen ville ikke give sig. I 1540 tog så Hans Nielsens søn fat på sin fars og egne vegne. Han udvirkede, at han af tingholderen på Brusk herredsting fik brev på, at han der på tinget lovmæssigt havde æsket af Laurids Tuesen i Eltang den arvelod og jordegods i Eltanggaard og på Bjert Mark, som han bruger imod deres tilladelse. Men der skete ingenting. Da så kongens kansler, som sammen med rigens skriver (ane nr. 1219 Søren Mortensen Kjær (Paludan)) forestod det kongelige retterting, var i Vejle, forelagde Oluf Hansen sagen for ham. Laurids Tuesen fik så brev fra rettertinget den 29/7 1543 og igen den 14/8 og 24/8 . Men Laurids Tuesen svarede med modkrav den 9/8. Herefter fik Laurids Tuesen en stævning fra Oluf Hansen på sin fars og egne vegne. 3/11 1543 mødtes parterne for rettertinget i København under foresæde af Christian III med rigsråderne Claus Bille, Knud Gyldenstjerne, Peder Ebbesen, Peder Skram og Oluf Munk. Oluf gjorde rede for sin sag og fremlagde skøder og købebreve. Bl.a. kunne han også fremlægge et tingsvidne på, at 10 samfrænder (slægtninge) havde været tilsagt til lensmanden på Koldinghus, Kaj Rantzau, for at få bilagt striden. Man blev enige om, at Laurids Tuesen skulle give Hans Nielsen og hans arvinger en fuld jord på Bjert Mark. Hertil var Hans Nielsens tilbud så, at hvis Laurids Tuesen ikke ville have ham ind på selve gården i Eltang, så ville han tage sin lod i den ubebyggede ejendom. Lensmanden kunne imidlertid ikke formå Laurids Tuesen til at give sig.
Så fremlagde Laurids Tuesen sit syn på sagen. Han sagde bl.a. at han havde tilbudt at købe de samme arveparter i gården, men at tilbudene var blevet afvist. Han fremlagde også et pantebrev fra 1542 lydende på, at Hans Enevoldsen i Gårslev havde pantsat ham sin arvepart for 3 joachimsdaler og 1 mark. Men da Oluf Hansen kunne fremvise sit 12 år ældre uopsigelige pantebrev fra Hans Enevoldsen på den samme part, måtte rettertinget notere sig, at det af Laurids Tuesen fremlagte pantebrev ikke var beseglet med Hans Enevoldsens indsegl. Det måtte være falskt og skulle undersøges nøjere.
Kendelsen fra rettertinget lød:
“Da efter tiltale, gensvar, breve, bevisning og sagens lejlighed sagde vi der så for rette, at efterdi der ikke bør at være svig udi søskendeskifte, og det findes, at brødrene er hver en gård tilkommen, og søsteren, som var Hans Nielsens mor, findes at være lodløs og ej er nogen fyldest udlagt derimod, og den jord på Bjert Mark er en ubotoft for sig selv og ej er Laurids Tuesens gård i Eltang hendes rette tilliggende, da bør fornævnte Oluf Hansen og hans far for en søsterlod at have, nyde, bruge og beholde den jord og ejendom på Bjert Mark liggende er, med alt sit rette tilliggende og gøre os kronen deraf fyldest og afgift, som deraf plejer at gange; og hvis fornævnte jord og ejendom findes at være bedre end den søsterlod, og hvad anden ejendom Oluf Hansen derudi købt haver, med opbørsel, skadegæld og faldsmål derudi at regne, da skal Laurids Tuesen gøres derfor fyldest efter samfrænders tykke, og hvis fornævnte ejendom på Bjert Mark ikke findes at være så god som samme søsterlod og køb findes kan, da skal Laurids Tuesen gøre dem fyldest efter samfrænders tykke og Oluf Hansen at tage sin forfølgning i den sag efter vor og rigens ret; og det pantebrev, som Laurids Tuesen i retten lagde, som ej findes Hans Enevoldsens indsegl for, og findes at være falsk, det bør at granskes, og dem, der det gjort har, at straffes og stå til rette derfor, som ved bør”.
Altså skulle forliget fra Koldinghus stå ved magt. Oluf Hansen fik straksbrev 9/11 1543 i denne sag lydende på den ubebyggede jord på Bjert Mark og botoft, som han er tildømt. Sagens senere udfald angående Laurids Tuesen og det falske pantebrev kendes ikke.

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Occupation: Foged på Bygholm, fæster af Tamdrup Bisgård

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Foged på Bygholm under lensmanden Holger Rosenkrantz

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Occupation: Ejer af Vorgård (1511, 1518)

Kilde
Forfatter: Carl Langholtz
Kilde: Anetavle for berømte danskere, 1.samling
Kilde: Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 1989

Nævnt 1518.
Nedstammer fra Jens Grøn, Adelsmand 1325

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

38396. Erik Lauritsen Grøn
der blev født ca. 1480. Han var gift med 38397. Maren Andersdatter
der blev født ca. 1490. Erik Grøn var ejer af Voergård, Hellum Hrd. (nævnt 1511, 1518).

kilde: http://www.mbdahl.dk/slaegt14.htm

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

Occupation: Herredsfoged og tingholder på Holmans Herredsting

Kilde
Forfatter: John Helt Green
Kilde: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Kilde: John Helt Green, Vedbæk 2001

herredsfoged og tingholder på Holmans herredsting, hvor han nævnes 1483 og 1489, g. m. Mette Tuesdatter søster til Laurids Tuesen på Eltanggaard. De boede i 1484 på gård nr. 3 i Skærup (J. J. Ravn). Kong Hans har ved oprejsningsbrev i 1481 givet denne gård til Nis Pedersen (Dr. O. Nielsen i Samlinger til jydsk historie og Topografi, 2. rk. 2. bd.). Gården er den samme frie gård, som dronning Dorothea senere i 1547 mageskifter med Hans Hansens frie gård i Dons. Dette mageskifte stadfæstes atter 13/12 1568.
I slægtsbog for efterkommere efter Ole Jensen, f. 1788, gårdejer i Ballegård, Hvejsel sogn, udg. af Dansk Slægtsforskning, Fredericia, cop. 1961, står der følgende: " Niels Pedersen nævnes første gang i et tingsvidne, der blev udstedt d. 25. August 1459 på Brusk herredsting. Heri lovede Per Matisen Fisker m. fl. Niels Pedersen orfejde for drabet på Per Matisen Fiskers søn,Oluf Pedersen. (Orfejde var en erklæring, der efter et manddrab blev afgivet af den dræbtes slægt over for drabsmanden i anledning af, at mandeboden var erlagt). Det ser ud som om dette har fået ret alvorlige følger for Niels Pedersen, der i første omgang rimeligvis måtte betale en klækkelig mandebod. Han fik vist også sine ejendomme forbrudt, måske dog kun delvis; thi i året 1481 fik han af Kong Hans oprejsningsbrev på sin gård i Skærup. Der opstod siden hen i Niels Pedersens efterslægt og hos andre visse misforståelser vedrørende hans position i samtiden og ejendomsforhold. Et sted oplyses det, at der i 1486 boede en adelsmand Niels Pedersen af slægten Glambek i Skærup, og kilden til dette må være et dokument fra samme år, hvori Niels Pedersen i Skærup nævnes, dog efter væbnerne. Han beseglede dokumentet med et adeligt våben, og ifølge dette våben var Niels Pedersen ikke af slægten Glambek. Det er højst sandsynligt, at Niels Pedersen tilhører en uradelsslægt der på egnen, og at han måske på grund af drabet og de deraf følgende forringede økonomiske omstændigheder har opgivet at hævde sit adelsskab, men fortsat har beseglet med slægtens våben. Det omtalte våben forestiller et fire gange tværdelt skjold”.
Men qua denne families positioner i samfundet må det antages, at den er lavadelig.

Retur til hovedside

Kilde
Forfatter: Søren Haahr Sørensen
Kilde: Mail fra Søren Haahr Sørensen
Kilde: 13-04-2003