Biografi for: Anders Madsen Haar
I 1591 skødede Mette Anderskone (altså Mette Hansdatter) som enke sammen med børnene til Hans Bertelsen (børnenes fætter) på Eltanggaard den del af Eltanggaard, der svarede til hendes arvepart, og som stammede helt tilbage fra hendes farmor Mette Tuesdatter, som havde en fuld søsterlod i gården. Da Hans Bertelsen som herredsfoged i Brusk herred den 20. Juli 1590 fik de samme fritagelser, som hans far Bertel Hansen havde haft, og Casper Markdaner indførte ham i jordebogen som ejer af Eltanggaard, gjorde Mette Anderskone sammen med sønnerne Jørgen og Mads (hvorfor ikke sammen med de øvrige søskende?) krav på deres arvepart, der stod i gården. (Se under ane nr. 1554-1555 a.). Casper Markdaner gav så i overensstemmelse med sædvanlig praksis ordre til, at 12 frænder sammen med ridefogeden som hans stedfortræder skulle samles for at vurdere gården og sige, hvem der skulle have den. De 12 frænder var Søren Griis i Tolstrup, Jørgen Buch i Lilballe, Niels Buch i Lilballe, Tyge Terkelsen i Eltang, Mads Jensen i Eltang, Anders Nielsen i Viuf (disse 6 frænder havde Hans Bertelsen krævet for tingsdom), Hans Jepsen i Højrup, Thomas Jespersen i Stenderup, Mads Jørgensen i Stenderup, Tord Jensen i Møsvrå, Jesper Jensen i Møsvrå og Nis Madsen i Vester Nebel (en Haar?), disse 6 frænder havde Jørgen Andersen (Haar) i Vester Nebel krævet for tingdom på sin mor Mette Anderskones vegne. Frænderne udstedte så følgende samfrændebrev:
Vi forn. 12 samfrænder kendes med dette vort åbne brev, at vi var forsamlede i Eltang i den bondegård, forn. Hans Bertelsen nu bor i med lensmandens vilje og samtykke, velb. Kasper Markdaner til Søgaard, høvedsmand på Koldinghus, og med ridefoged Peder Jensen i hans overværelse på lensmandens vegne, at omkende, granske og forfare, hvilken af arvingerne samme bondegård bør at besidde.
Da efterdi forn. Hans Bertelsen bor på samme ejendom og er arving dertil og findes indskreven i kgl. Maj. Jordebog for skyld og landgilde deraf og findes god og vederhæftig for at holde gården og ejendommen ved magt og udrede skyld og landgilde og med arvinger skel og fyldest efter recessen, sagde vi ham: Samme bondegård og ejendom til at bruge og besidde, og satte vi samme bondegård og dens tilliggende ejendom, fire otting jord over al Eltang skov og mark et qvarter ringere (4 - 1/4 = 3 3/4 otting), til otte hundrede mark danske at være værd til købs og et pund hartkorn til skæppeskyld over al kongelig tynge...
Dette vedstår vi forn. 12 samfrænder med vor ed og besegling trykt neden på dette brev, med vor kære lensmands besegling næst for trykt.
Actum Eltang fredagen næst efter Dominica esto mihi ( d. 19. Febr) anno 1591.
Hans Bertelsen beholdt så gården og Mette fik sin arvepart. For selvejerbøndernes vedkommende praktiseredes den skik, at børnene ikke straks fik den arv, der ved skiftet efter forældrene blev dem tillagt. Det var der ikke altid penge til. Arveparterne blev så stående i gården, indtil den som fik overdraget gården, fik råd til at betale dem ud. Der kunne således gå mange år, før den sidste kunne få sin arv. Når en arving så fik sin arv, udstedte denne et afkaldsskøde.
Anders Hansen (Skriver) var selvejerbonde i Vester Nebel og herredsskriver i Brusk herred.
Anders Hansen var medarving til Eltanggaard, hvilket gav anledning til en arvesag, som enken Mette Jørgensdatter på sine og børnenes vegne måtte føre mod sin svoger.
Der herskede jo den gamle skik, som særligt selvejerne praktiserede, hvor børnene ikke straks fik deres arv, som blev dem til del ved skiftet efter forældrene. Det var der sjældent penge til. Deres arvepart blev således stående i gården, indtil den søn, der havde fået den overtaget, fik råd til at betale dem ud. Der kunne gå mange år, før al arv var afviklet. Når en arving omsider fik sin arv, udstedte han så et afkaldsskøde til ham, der sad på gården og dennes hustru.
Lensmanden på Koldinghus Caspar Markdanner gav ordre til, at 12 frænder sammen med ridefogeden som hans stedfortræder skulle samles for at taksere gården og sige, hvem der skulle have den. Takseringen blev foretaget, og kendelsen blev således, at Hans Bertelsen, der var sønnesøn efter Hans Nielsen
"samme bondegård og ejendom at bruge og besidde, og satte vi samme bondegård og dens tilliggende ejendom, fire otting jord over al Eltang skov og mark et quarter ringere (4 - 1/4 = 3 3/4 otting), til ottehundrede mark danske at være til købs og et pund hartkorn til skæppeskyld over al kongelig tynge..... Dette vedstår vi 12 samfrænder med vor ed og besegling næst for trykt. Actum Eltang d. 19. Febr anno 1591."
Hans Bertelsen fik altså gården. Et skøde fra Mette Anderskone (Haar) og hendes sønner til Hans Bertelsen og hans hustru er dateret 1591, så hun har fået sin arvepart med det samme.
Fra: Slægten Haahrs tilknytning til Eltanggaard, af John Helt Green, Slægten Haahr 1995.